Spring til indhold

Åboulevard

Vejen har sit navn, fordi den løber der hvor Ladegårdsåen var en gang. Åen findes stadig, men blev fra 1897 tildækket, så den nu ligger i rør under vejbanen.

Åen var en del af Københavns vandforsyning, fordi den havde forbindelse til både Damhussøen og Lundehussøen.

Åboulevard ved Ladegården 1895 RES

Tidligere hed vejen Ladegårdsvejen, fordi den gik forbi Københavns Ladegård.

I 1812 skete en alvorlig ulykke, da en karet med bryllupsgæster styrtede i åen og fire kvinder druknede. Ud for Åboulevard 16 står en sten, der minder om begivenheden.

Mindestenen for drukneulykken var oprindeligt en vandstandsmåler i Ladegårdsåen, men kaldes nu for “druknestenen”.

Da kvarteret omkring Blågårdsgade voksede op i anden halvdel af 1800-tallet opstod en gade på nordsiden af åen. Den fik i 1870 navnet Ågade.

Da åen blev rørlagt i slutningen af 1890’erne blev Ladegårdsvejen og Ågade til Åboulevard. Ågade blev så til gengæld navnet for Åboulevards forlængelse videre til Jagtvej og Borups Allé.

Den markante bebyggelse (herover) på det spidsvinklede hjørne mellem Åboulevard, Kleinsgade og Rosenørns Allé er opført i begyndelsen af 1930’erne med Kay Fisker og C. F. Møller som arkitekter. Ejendommen fik naturligt nok navnet “Trekanten”, på grund af grundens form.

I årene 1896-1898 opførtes ved Åboulevard den markante husrække “Åhusene”. De blev tegnet af arkitekten Ulrik Plesner (1861-1933). En del af ejendommen, Åboulevard 12-14 (til højre på billedet herover) er fredet.

Den imponerende bygning på hjørnet af Åboulevard og H. C. Ørstedsvej (herover) hedder Svaneborg og blev opført i 1899 efter tegninger af arkitekten Phillip Smith (1855-1938). Ejendommen har sit navn efter Svanemosegård, hvis jord blev udstykket til byggeriet på bl.a. Svanemosegårdsvej.

Ejendommen på hjørnet af Bülowsvej er en slags indgangsportal til Åboulevard, når man kommer vestfra. Den blev opført omkring 1903 efter tegninger af arkitekt Heinrich Hansen (1860-1942).

På Åboulevard ligger Bethlehemskirken.