Københavns Ladegård

I 1620 oprettede kong Christian den 4. en såkaldt ladegård i forbindelse med Københavns Slot.

Gården var oprindeligt tænkt, som en del af haven ved Rosenborg, men i stedet blev den placeret på landsbyen Solbjergs jord udenfor byens volde. Her kom den til at ligge i området, der i dag afgrænsens af Åboulevard, Rosenørns Allé og Julius Thomsens Gade.

Hensigten med gården var først og fremmest at producere fødevarer til slottet. Ladegården blev et meget stor landbrug med en besætning på 500 kreaturer. De tilhørende marker dækkede et areal, der nogenlunde svarer til det nuværende Frederiksberg.

Gården blev dog ikke det mønsterlandbrug, den var tænkt som. Fra begyndelsen af 1700-tallet blev den derfor gradvist omdannet til en slags hospital. Den blev overtaget af fattigvæsenet, som brugte den til at huse syge, fattige og personer med kønssygdomme. Her var efterhånden plads til 500 patienter.

Efter at København Kommune havde oprettet Sankt Hans Hospital i Roskilde til den psykisk syge, fik Ladegården mere karakter af en arbejdsanstalt. Der blev oprettet afdelinger til f.eks. tiggere, vagabonder og “løsagtige” kvinder.

I 1908 blev Ladegården lukket som institution, og beboerne flyttet til Sundholm på Amager.