Spring til indhold

Griffenfeldtsgade

Gaden er opkaldt efter Peder Griffenfeldt (1635-1699), der som rigets kansler havde en stor indflydelse på landets styre i 1600-tallet.

En statue af Peder Griffenfeldt et opstillet på Slotsholmen.

Griffenfeldtsgade blev anlagt omkring 1860 og hed dengang Parcelvej. I gaden opførtes fra 1870’erne noget temmelig tarveligt byggeri.

Orienteringsplan over Nørrebro og Blågård - 1856 (Københavns Stadsarkiv) Udsnit Griffenfeldtsgade

Grundene var udstykket fra gården Solitude, der lå for enden af Solitudevej og var ejet af Henrik Christian Bangert. Læs mere om ham i beskrivelsen af Bangertsgade.

I Griffenfeldsgade ligger etageejendomme af variernde højde og nogle er helt tilbage fra bydelens barndom.

Fra 1891 til 1900 lå Femmers Kvindeseminarium i Griffenfeldtsgade 7 og 8. Herefter flyttede det til Nørrebrogade.

I Griffenfeldsgade 9-11 ligger Sabbatshvile (herover) der blev opført i 1899 af Kristelig Forening for Mænd og Kvinder. Her var små, billige lejligheder og friboliger til foreningens medlemmer.

Griffenfeldsgade 37-39 er et beboelseskompleks tegnet af arkitekterne Kay Fisker, C. F. Møller og Svenn Eske Kristensen. Før det blev opført, lå en stenhuggerplads på stedet.

I Griffenfeldtsgade ligger Sankt Josephs Hospital.