Mange gader i denne del af Østerbro har navne efter danske øer.
Gaden er anlagt i starten af 1920’erne, og dengang var den delt i to. Den sydlige del blev senere til gaden Kristineberg.
Den store beboelsesejendom Glænøgård (herunder til højre), er opført i midten af 1920’erne for Københavns Andelsboligforening efter tegninger af arkitekten Kay Fisker. Hele karréen har ca. 270 lejligheder og ligger mellem Glænøgade, Vognmandsmarken, Livøgade og Venøgade.