Vejen er opkaldt efter italieneren Gaetano Amici (1814-1882), som var fyrværkerimester dels i Tivoli, dels i det tilsvarende forlystelsessted Alhambra ved Alhambravej.
Gaetano Amici er begravet på Solbjerg Kirkegård. Hans gravminde ses herunder.
Amici byggede i 1855 villaen “Amicishus” på Amicisvej 8, der stadig eksisterer.
Vejen blev anlagt i begyndelsen af 1880’erne.
På Amicisvej 21 ligger bygningen, der har været brugt til Lundings Forberedelsesskole.
Villaen på Amicisvej 21 (herunder) er tegnet af arkitekten Emil Blichfeldt (1849-1908).