Frederik Ferdinand Ulrik (1818-1917) var læge og stærkt engageret i spørgsmålet om at skaffe sunde og billige boliger til arbejderklassen.

Han var medstifter af Arbejderns Byggeforening, der fra 1860’erne og frem opførte arbejderboliger flere steder i københavnsområdet.
Kvarteret, som F. F. Ulriks Gade går igennem, blev bebygget af foreningen fra 1906 til 1929, som her opførte 324 boliger for sine medlemmer.
Husene var tegnet af arkitekten Christen Larsen (1857-1930).
Ulrik bestemte, at de øvrige gader i kvarteret skulle navngives efter læger.
Byggeforeningshusene er i tre etager og har små forhaver samt en gårdhave.