Spring til indhold

Tranevænget

Navnet på Tranevænget er inspireret af Tranegårdsvej, som det er en sidevej til.

Bebyggelsen ved vejen består dels af en lang beboelsesejendom på østsiden, og dels tre rækkehuslænger på de små sideveje Kamlievej, Nerievej og Agavevej.

Ejendommene er tegnet af arkitekten Ib Lunding (1895-1983) og opført i slutningen af 1920’erne. Lundings onkel, Elias Lunding, var bygherre.

De karakteristiske, runde tagvinduer er et element som også kendes fra Lundings ejendom “Champagnehuset” på Grønningen og ejendommen på Sortedam Dossering.

Lejlighederne blev beskrevet som “meget herskabelige” og udstyret med moderne bekvemmeligheder som centralvarme, flisebadekar og indbyggede klædeskabe. Det var rummelige lejligheder med plads til at have en husassistent boende.

De sidste lejligheder i bebyggelsen var klar til indflytning i 1935.