H. C. Ørsteds Vej

Vejen er opkaldt efter naturvidenskabsmanden Hans Christian Ørsted (1771-1851). Han blev verdenskendt for at opdage elektromagnetismen.

Forchhammersvej, der er en sidevej til H. C. Ørstedsvej, er opkaldt efter hans elev, Johan Georg Forchhammer. De var begge ledere af Polyteknisk Læreanstalt.

H. C. Ørsted var født i Rudkøbing, blev der opstillet en statue af ham i 1920, i anledning af 100-året for hans opdagelse af elektromagnetismen. Statuen er formentlig udført af H. V. Bissen (1798-1868) i 1861.

Vejen er blev anlagt fra 1850’erne og forlænget i flere etaper. Den nordligste del hed i starten Jernbanevej, fordi jernbanen to steder gik over vejen.

I 1800-tallet var H. C. Ørstedsvej præget af både villaer og fabrikker. Herover ses Københavns Pakkassefabrik, der lå lige nord for >Rosenørns Allé.

Én af de første villaer var Tårnborg, der lå ved vejens sydligste ende på hjørnet af Gammel Kongevej. Den var tegnet af arkitekten Johan Daniel Herholdt (1818-1902) omkring 1847. Villaer blev nedrevet i slutningen af 1950’erne, men har fået vejen >Tårnborgvej opkaldt efter sig.

Efterhånden blev en del af villaerne afløst af etagebyggeri. Som noget af det tidligste stammer H. C. Ørstedsvej 15  på hjørnet af Kastanievej (billeder herover). Bygningen med det karakteristiske tårn er opført i 1890’erne.

I hjørneejendommen med tårnet boede en periode forfatteren Johannes Jørgensen i det øverste tårnværelse. Han opkaldte sit tidsskrift efter bygningen.

Den flotte ejendom på hjørnet af Amalievej er opført i 1911 efter tegninger af arkitekten Nicolai Hansen (1867-1943).