Blågårdsgade

DSC_0030 RES

I slutningen af 1600-tallet blev det anseelige landsted Blågård opført lige udenfor Peblingesøen. I 1700-tallet kom der en ny og større hovedbygning til, som havde blåglaserede tegl på taget – så deraf stammer stedets navn.

Blågården (efter Roque (efter Bruun)) RES

Blågård har igennem tiden været beboet af kongelige, f.eks. kong Frederik den 4.’s bror Carl. Også kong Christian den 7. brugte Blågård som et fristed udenfor Københavns Slot.

Slottet Blågård lå omtrent, hvor Nørrebrogade 41 ligger i dag. Blågårdsgade ligger hvor en lang allé førte fra Nørrebrogade ned gennem slottets have.

Fra 1790 var Blågård ét af landets første lærerseminarier, men da gården blev ødelagt under den engelske bombardement af København i 1807, blev uddannelsen flyttet længere udenfor byen til Jonstrup ved Værløse.

Blaagaards Seminarium. 1870.

I 1863 fik Nørrebro igen et seminarium. Det blev etableret i en bygning i Blågårdsgade, tegnet af arkitekten S. Th Sørensen. Seminariet lå derefter flere steder på Nørrebro og ligger i dag Mørkhøj, men de gamle seminariebygninger ligger stadig i baggården til Blågårdsgade 15.

I 1820’erne var der en kort overgang teater på Blågård, men bygningen brændte i 1833 og blev ikke genopført.

I stedet blev Blågårds jorder fra 1850’erne udstykket til omfattende byggeri af etageboliger. På en del af jorden var der givet en isenkræmmer bevilling til at drive et lerbrænderi. I 1850’erne blev det overtaget af Anker Heegaard, der omdannede det til jernstøberi. Det lå, hvor >Blågårds Plads er i dag og på billedet herunder er det set fra >Todesgade.

Heegaards jernstøberi Nørrebro ca. 1895 set fra Todesgade RES