Poul Ankers Gade

Gaden er opkaldt efter præsten Poul Anker (1630-1692), der var med i kampen for at genvinde Bornholm som dansk i 1658.

Parallelt med gaden går Jens Kofods Gade, der også har fået navn efter én af oprørerne, og de indgår i et lille kvarter mellem Store Kongensgade og Grønningen med navne relateret til Bornholm.