Øregård

Efter omfordelingen af jorden i Gentofte i 1765, fik sognefoged Jacob Jensen tildelt en jordlod på byens overdrev. Den lå ned mod Øresund, hvor jorden ikke var den bedste.

På kortet herover ses den store grund, der strakte sig fra vore dages Gruts Allé i vest til øresundskysten i øst. Jordlodden blev skåret igennem af landevejen fra København til Helsingør (i dag: Strandvejen),

På grunden blev der opført gård tæt på oldtidshøjen Orehøj og derfor fik gården navnet Oregård – der senere blev til Øregård.

I 1806 blev gården overtaget af den københavnske storkøbmand og skibsrederen Johannes Søbøtker, som lod den nuværende hovedbygning opføre. Pengene til byggeriet kom fra faderens plantager i Vestindien, hvor det dog hed, at de afrikanske slaver fik en ordentlig behandling.

Huset blev tegnet af arkitekten Joseph Jacques Ramée, der også stod bag lystejendommen >Sophienholm ved Bagsværd Sø og Erichsens Palæ på Kongens Nytorv.

Ramée tegnede også den tilhørende park, der blev anlagt efter forbillede i engelske haver med slyngede stier.

Adam Søbøtker (1753-1823). På hans plantager i Vestindien lagdes grunden for den kapital, der blev brugt til at bygge Øregård for. Maleri af Jens Juel (Tilhører Øregård Museum).

Søbøtker tabte de fleste af sine penge og flyttede til Vestindien igen. I 1821 blev Øregård købt af en anden storkøbmand, Joseph Hambroe, der er omtalt i artiklen om Hambros Plads.

1800-tallets ejere af Øregård boede ikke på stedet, men brugte det som landsted om sommeren, ligesom de store slotte i nærheden Bernstorff Slot og Charlottenlund Slot. Først fra 1870’erne, hvor ejeren var grosserer Dethlef Ohlsen, blev Øregård helårsbeboelse.

Efter 1. Verdenskrig købte Gentofte Kommune huset for at opføre et sygehus på grunden. Det kom dog til at ligge ved >Kildegaardsvej, og i stedet indrettedes Øregård til kunstmuseum. Her fandt forlagsdirektør Jacob Hegels store samling af topografiske billeder fra København og omegn plads.

Øregårds ret omfattende marker blev udstykket til villabyggeri. Målet var at skabe et kvarter for velhavende, som kunne øge kommunens skatteindtægter. Villavejene blev navngivet efter Øregårds beboere gennem tiden, og kaldtes alléer, for at gøre kvarteret mere mondænt. >Hambroes Allé, der fører fra Strandvejen ned til vandet, fik pålagt en klausul, så det frie udsyn over Øresund blev bevaret.