Frederiksstaden

Kortudsnit Frederiksstaden1820

Bydelen har navn efter kong Frederik den 5. For at markere den oldenborgske kongeslægts 300 års regeringsjubilæum i 1748 skænkede kongen en række byggegrunde mellem Bredgade og havnen til Københavns Magistrat.

Han ønskede at skabe en bydel, som kunne manifestere sin enevældige magt. Her skulle opføres fornemme palæer til de adelsmænd, som stod kongen nær og en monumental kirke, Frederiks Kirke.

Men også storkøbmænd og skibsredere fik lov at bygge her og tanken om et kvarter præget af handel og søfart, levede videre fra de første planer for hele kvarteret Ny-København, mellem den gamle bydel og Østervold og Kastellet. Derfor blev der ud mod havnen langs Toldbodgade også plads til handelskompagniernes pakhuse.

frederiksgade-2-res

Arkitekten Nicolai Eigtved tegnede mange af bydelens fornemme bygninger, først og fremmest de fire palæer, der blev opført på den gamle slot Amaliensborgs plads, som blev centrum i det fornemme kvarter.

Men Eigtved skulle også godkende alle bygningstegninger for bydelen, så den fik et ensartet og fornemt præg.

Bygningerne var underlagt regler for deres udseende, og f.eks. skulle vinduerne flugte med hinanden fra hus til hus. Gavlkviste, der ellers var meget udbredte i København, var simpelhen forbudt.

De strenge regler betød, at det kun var de mest velhavende, der byggede huse i Frederiksstaden. Selv om man indenfor de udstukne rammer havde en vis frihed til at udforme husene, var det åbenbart alligevel svært for andre at efterleve reglerne, og Eigtved tegnede selv en del af bygningerne i bl.a. Amaliegade og på Sankt Annæ Plads.

Efter Eigtveds død i 1754 overgik opgaven med at regulere kvarteret udformning til Laurids de Thurah.

DSC_0854 RES

I Frederiksgade hænger et sandstenselief til minde om Nicolai Eigtveds arbejde med Frederiksstaden. Det er opsat af Selskabet for Arkitekturhistorie i 1954 og udført af Thomas Havning.